Astrid Asmussen

bottega blu blev grundlagt i 2020 af arkitekt Astrid Asmussen og designer Ulrik Faurbjerg. Ideen bag firmaet kom på en rejse til Italien hvor vi mødte vintage kunsthåndværk i form af glas og silke, som vi bragte med hjem.

bottega blu betyder "det blå værksted" på italiensk. Vi skaber boliginteriør, der kombinerer vintage objekter og materialer med håndplukkede nye materialer for at skabe ekstraordinære og fascinerende æstetiske fortællinger.

Vi genopdager det oversete og det glemte, og lader det træde frem i nyt lys.

Vi har en passion for håndlavede, naturlige og ærlige materialer som glas, keramik og silke – materialer, der holder over tid. Vi stræber efter at fremhæve deres komplekse farver og teksturer gennem samspillet med lys.

Vi hylder de håndværkere og kunstnere, der skaber materialer og objekter med en sådan detaljegrad, at man kan blive ved med at udforske dem – og vi samarbejder direkte med dem om at skabe unikke, begrænsede serier.

Vi hylder håndværkets poesi og de hænder, der skaber med sjæl. Sammen med dygtige kunsthåndværkere skaber vi små, unikke serier, hvor hvert eneste objekt rummer en verden af detaljer og dybde.

Ombygning og indretning af kontorhus for Skattestyrelsen

For Skattestyrelsen har jeg været med til at ombygge og dernæst indrette en ejendom på i alt xx m2. Bygningen er totalombygget og fremstår nu som et moderne kontorhus med kontorpladser og en række støttefaciliteter som imødeser et moderne arbejdsliv.

Indretningen tager afsæt i aktivitetsbaseret indretning der, kort sagt, bygger på antagelsen, at arbejde ikke er et sted, men en række aktiviteter. Indretningen byder på varierede zoner og faciliteter, som sætter den enkelte medarbejder fri til selv at vælge en plads alt efter dagens opgaver, behov eller kreative input.

Konkret er der implementeret forskellige arbejdszoner og opholdsmuligheder, herunder adskillige forskelligeartede loungeområder til uformelle møder, drop-down områder til kortvarigt arbejde, stillerum til fordybelse, telefonrum til fortrolige samtaler samt Teams møder, rummelige møderum, cafeområder mv.

Kontorhuset er taget i brug ultimo 2022.

Med afsæt i ejendommens originale arkitektur har jeg renoveret og indrettet denne villa med respekt for, og understregelse af, de originale 1960’er detaljer. Her ses originale teaktræs døre, dobbeltkoblede vinduer og en markant skorsten, som gør huset bemærkelsesværdigt på vejen. 

Jeg har lavet en total farveplan, foretaget ændringer i plandisponeringen, designet nyt køkken passende til husets tid, møbleret samt indrettet.

Showroom for Bottega Blu, København Ø

Showroomet er et sted til kreativ fordybelse og et sted som er fyldt med eksklusive interiørobjekter, som er til salg. Blandt objekterne er vintage lamper, bløde skræddersyede silkepuder og nøje udvalgte vægobjekter, alle i farver og teksturer, som inviterer til taktil fordybelse.

Københavns Erhvervsakademi er en uddannelsesinstitution med store armbevægelser og store ambitioner. Det er et sted, der ønsker at skille sig ud. En restaurant på den nye adresse i Guldbergsgade har derfor været en ambition siden åbningen. Der skulle dog gå nogle år, men restauranten er nu tæt på at være færdig.

Jeg fik ansvaret for al indretning og eksekveringen heraf samt en del specialdesignet møblement. Rummet var bare et tomt lærred. Stemningen og maden er uformel, og der vil blive serveret simple retter til overkommelige priser. Restauranten skal være en måde at byde alle ind på skolens matrikel.

Restauranten er placeret i smørhullet af Indre Nørrebro med andre prominente spisehuse som tætteste nabo.

I indretningen er arbejdet med visuel afskærmning i form af tunge uldgardiner som giver tyngde til det spinkle rum med glasflader til alle sider. Ligeledes giver gardinerne en farvekontrast til de lyse og ferske rum samt en forbedret akustik. Lyset i rummet har været et centralt element. Løsningen er blevet tre formationer af mundblæste, røgfarvede glaskuppel lamper, placeret centralt i rummet. Formationerne skråner og fremstår forskellige fra alle vinkler, man betragter dem fra. Bevæger man sig dermed rundt om dem, vil de deformere.

Til RESTO no. 29 er tegnet en række inventar specielt til rummet. Herunder er bygget en væghængt bænk bestående af et massivt rygstykke i røget eg. Bænken holdes oppe af smedet jernbukke, og sædet er polstret med læder i chokoladebrun. En skænk i samme træsort står først for og tager mod gæsterne, når de entrerer rummet. Tre radiatorskjulere er bygget og fungerer som bænke i tre siddenicher i vinduerne. Rummet har fået to store træer, hvis kroner omfavner de siddende gæster.

Siddepladser til 44 spisende gæster.

Som inhouse-arkitekt har jeg haft ansvaret for indretning og eksekvering af et nyt værksted/laboratorie til eksperimenterende wearables design. Laboratoriet har fået navnet; Wearables Lab.

I laboratoriet foregår en masse aktiviteter, som har med wearables design at gøre. Her bliver loddet, forgyldt og forsølvet, 3D-printet, savet i metaller og en masse andet eksperimenterende, som de studerende bringer til live. Rummet skal altså kunne omfavne lidt af hvert, og her er placeret tekniske ting somstinkskab, fleksible sugearme, 3D-printere ogloddeudstyr. Vi har derfor fået specialfremstillet inventar til disse aktiviteter.

Alle bordene har en højde af 105 centimeter, så det meste foregår stående eller siddende på en lav stol, så man kommer i øjenhøjde med bordpladen. Samtlige bordstel er smedet i jern og monteret med linoleumsbordplader. I rummets midte er tre lange arbejdsborde, og op af hver endevæg står hvert sted et langbord med smalle skuffer under. I den ene side findes et modul med skuffer ned mod gulvet, og i den anden side er skåret en halvcirkel i bordpladen til guldsmedearbejde.

Labkapacite; 36 personer.

Som inhouse-arkitekt har jeg haft ansvaret for indretning og eksekvering af et stillerum for individuel studieaktivitet bestående af siddepladser med tilhørende udstyr.

På uddannelsesinstutionen findes utalligekvadratmetre med plads til gruppeaktiviteter, men et rum til individuel fordybelse var en mangelvare. Stillerummet blev resultatet og består af flere elementer. Først og fremmest har jeg formgivet et langbord tegnet specielt til rummet og bygget på stedet af møbelsnedkere.

Bordet er bygget af sprøjtemalet HDF og bordpladen er monteret på det midterste bærende stykke, så der ikke er forstyrrende understøtning under pladen.

Bordet er inddelt i afskærmede sektioner, der tillader hver person sin egen private sfære. Hver sektion er udstyret med en lampe, som giver et fokuseret arbejdslys samt en stikkontakt med usb-port.

Grundbelysningen består af fem store Radiohuspendler i opalglas, der udsender et diffust og roligt arbejdslys. Den ene glasvæg er iklædt vinduesfolie i et grafisk mønster, og den overforliggende væg er har monteret akustikpaneler fra Kvadrat. Rummet er det enste af sin art og bliver flittigt brugt.

Stillerummet har siddepladser til 12 personer.

Indretning af kontor med tilstødende faciliteter på Odense Havn for Skattestyrelsen.

Styrelsens nye kontor befinder sig på tippen af havnen med plads til omkring 170 medarbejdere.

Arbejdspladsens historie går langt tilbage og i indretningen er brugt elementer der fortæller denne historie såsom gamle læder-indbundende lovsamlinger og antikke artefakter.

I indretningen er arbejdet med nøje afstemte farver i forskellige materialiteter, hovedsaligt i brændte/blå nuancer i kvalitetsuld, bomuld og læder.

Stor fokus i indretningsprojektet har været belysning og skabelse af rum-i-rum med en indbydende atmosfære hvor man har lyst til at opholde sig.

I kontorets ankomstlounge byder et åbent areal med kig til havnen velkommen og indbyder med forskellige siddemuligheder til en uformel snak med kolleger eller samarbejdspartnere.

Kontoret er indrettet aktivitetsbaseret således at medarbejderne sidder sammen i åbne kontorer og har tilstødende faciliteter til møder, uformelle møder, fleksrum, telefonrum mm.

Forud for indretningsprojektet har foregået en længere brugerinddragelse.

Som inhouse-arkitekt har jeg haft ansvaret for indretning og lyssætning af KEAs eneste bibliotek. Biblioteket er både til for studerende, men også for almindelige borgere.

Udgangspunktet var et relativt dunkelt bibliotek med megen sparsom belysning. Bibioteket ligger inde i midten af en dyb bygning, og der slipper således ikke meget dagslys ind i rummene. Især var det vanskeligt at aflæse bogtitlerne på hylderne, som strækker sig fra gulv til et par meter i højden.

Løsningen blev skjulte lyskilder i form af LED-bånd, monteret under samtlige hyldeplader på alle bibliotekets reoler. På denne måde bliver alle bogtitlerne oplyst - og det er nu lige let at læse bøgerne på de nederste hylder, som bøgerne på de øverste hylder.

Resultatet blev vellykket og godt taget mod af både brugerne og medarbejderne. Det er derfor nu bøgerne man får øje på nu, når man entrerer biblioteket, og det giver en hyggelig og rar stemning, at brugerne nu er omsluttet af reoler med glødende bøger.

Disse mange meter reolbelysning tilfører ogsået rart og diffuseret lys i hele biblioteket, som supplerer grundbelysningen.

Herudover har jeg bidraget med indretningsplaner til møbelopstillinger og fået specialbygget arbejdsborde til biblioteket. Bordene er udført i massiv egetræ med linoleumstop, egetræskantlister og messing-detaljer i hjørnerne.

For at tilbyde de mange brugere forskelligartede siddemuligheder, er der lavet et loungeområde, hvor man kan slænge sig i en stor VP-sofa.

Indretning af Open Learning Spaces. På KEA Guldbergsgade fandtes flere store rumligheder der endnu ikke var sat i spil, efter bygningen stod færdig i 2013. Disse gangarealer udgjorde en stor del af bygningens areal og der var et stort ønske om, at de blev indrettet og sat i spil i henhold til de enkelte fagligheder, der skal benytte områderne.

Vi leverede flere forskellige forslag til hvordan man kunne indrette områderne. Det vanskelige var, at de fleste af områderne, var gennemgangsrum, og der var mange flugtveje at tage hensyn til. Områderne skal benyttes til koncentreret gruppearbejde i små grupper, men rummene skulle også kunne rømmes helt og bruges til fællesarrangementer. Indretningen skulle derfor være yderst fleksibel og intet permanent måtte installeres.

Forslaget blev derfor, at vi kunne benytte transparente gardiner som ruminddelere.

Gardinerne skulle kunne glide i nedhængte skinner. Gardinerne ville, udover at danne rum, fungere både akustisk men også give
et fint taktilt element til de noget ferske rum. Ydermere ville de bringe nogle fine farver ind i indretningen. Et vigtigt element i indretningen var også tilførelsen af pendler og væghængt belysning. At bringe lyskilderne ned i højde - det vil give et fokuseret arbejdslys til de arbejdspladser de lyser ned på og det vil samle indretningen.

Til projektet har jeg ydermere stået for indhentning af tilbud på møbler og andet inventar.

Bygherre: AB Sølvgade 36.

Registrering, værdisætning, opmåling samt udarbejdelse af forslag til transformation og renovering af forhenværende staldbygning opført i år 1851. Bygningen er opført til at huse to heste samt et vognkøretøj men funktionen har skiftet og bygningen har ligeledes huset forskellige værksteder og står i dag slidt hen, men mange originale træk er bevaret.

I transformationen har vi lagt stor vægt på at bevare de karakteristiske spor, som den store vognport i facaden samt hejseværket fra den øvre etage.

Stalden er beliggende i Københavns indre by.

Under ansættelse hos Panum Arkitekter.

Design af forskelligartede møbler og rum på KEA.

Fotos: Louis Poulsen

Fotoserie visende rum på KEA som jeg har været med til at formgive - materialer, lys, overflader, grafik og ikke mindst det grønne linoleumsbord.

Fotoserien er skudt af Louis Poulsen med deres lysarmaturer i fokus.

Et skab til opbevaring i størrelse XXL.

Skabet er tegnet til stedet og bygget in situ. Det består af krydsfiner og er sammensat af fire moduler. Overfladebehandlingen er af pigmenteret linolie som giver en lækker, blød og taktil overflade og lader samtidig træstrukturen stå frem.

Skabet er tegnet uden sokkel, da store kasser skal kunne glides over gulvet og direkte ind i skabet.

Afgangsopgave, Kunstakademiets Arkitektskole

Projektet tager udgangspunkt i tre specielt udvalgte andelsmejerier; Rue, Ellinge og Baaring.

De danske andelsmejerier er levn fra en tid, hvor landsbysamfundene stod stærke og driftige. Men i perioden fra 1960’erne til 1980’erne lukkede stort set alle andelsmejerier, og en bygningsmasse på over 1.400 mejerier på landsplan stod uden funktion. 

Andelsmejeriet er en specialiseret bygningstypologi, som blev udviklet i samspil mellem mejeribrugets teknologi og tidens arkitektoniske stiltendenser. Da de lokale andelsmejerier lukkede, viste det sig, at den særlige bygning var en udfordring at udnytte på anden vis. Mange andelsmejerier er derfor revet ned, forfaldne eller forladte. 

Et af de mest karakteristiske kendetegn ved et mejeri, er skummesalen. Det dobbelthøje og gennemlyste rum, på midten af bygningen. Inderst beklædt med, typisk, gulvtegl, glaserede klinker på væggene og kalkede, antiseptiske overflader. Klinisk og rent. På toppen af skummesalen sidder udtrækshætten, den lader sollyset slippe ned i rummet og giver en helt kirkelig karakter, med de vælvede overflader.

Denne afgangsopgave indeholder tre forskellige indgreb, på tre fynske andelsmejerier, der hver især vil aktivere landsbyens glemte industriminder.

Opgaven er lavet i fællesskab med Christa Maria Elnegaard.

Bordet er fremstillet i massiv eg og har en vendbar topplade, med en støvet grøn linolium på den ene side og egefinér på den anden.
Bordet er sat med tapsamlinger.

Med bordet 'sidetable' var jeg nomineret til Design Talent 2015, af Danish Foundation for Entrepreneurship. 

Booklet indeholdende en analyse af tidligere tiders mest udbredte bygningstypologier, herunder Bedre Byggeskik, Funktionalisme samt Parcelhuset år 1960-1975.

Undersøgelsen skal danne vidensgrundlag for de kulturhistoriske og håndværksmæssige traditioner i det danske boligbyggeri samt for udviklingen i bolig og mønstre. Projektet skal munde ud i et bud på et gedigent moderne enfamilieshus.

Bedre Boliger er støttet af Statens Kunstfond.

Under ansættelse hos Panum Arkitekter.

Under ansættelse hos Panum Arkitekter.

Forslag til reindretning for erhvervskunde.

Medlemsbutikken samt a-kassens øvrige etager be-står i dag af mange typer rum med klare tematikker.Det er tydeligt, at der i den nuværende indretning er blevet gjort en del velovervejede design- og indret-ningsløsninger og der findes en klar rød tråd i hele huset. Vores forslag ligger op til at følge dennes hoved- linjer og bærende grundelementer - men skabe en for-nyet stil og atmosfære, der imødekommer et professi-onelt men også et afslappet, hjemligt miljø. Det forslås at bibeholde gulvflader og lofter men lave en justering af farver, udvalgte flader, akustik, belysning og enkle rumlige ændringer.

Vores forslag til reindretning af a-kassens stueetage har hovedsaligt de tre følgende temaer:

Arbejdsmiljø

Det bærende udgangspunkt for hele reindretningen
af Medlemsbutikken er arbejdsmiljø- for både medar- bejderne men også for medlemmerne, der i stort antalhver dag benytter sig af a-kassens fysiske faciliteter.For medarbejderne gælder det et redesign af skrankenhvor tre kolleger i dag sidder side om side ved et langt højbord. Vi ønsker at give dem en individuel arbejds-station, i henhold til gældende regler, med eget ergo-nomisk bord, personlig sfære og bedre siddemulighed. Medlemmerne skal også have bedre tænkte sidde-pladser med bedre belysning og en indtænkt mulighed for strømopladning.

Akustik

En vigtig tilføjelse i den nye indretning er akustiske tiltag. Der opholder sig hver dag mange mennesker i Medlemsbutikken, og alle har ønske om ro og mulig-hed for fordybelse.

Stemning

Vi foreslår at justere på stemningen i Medlemsbutik-ken. I dag er rummene domineret af en kraftig grønfarve og belysningen er mangelfuld, da den ikke følgerarbejdspladsernes præmisser. Vi vil gerne give Med-lemsbutikken en mere afslappet og hjemlig stemning, hvor der er rart at opholde sig i flere timer ad gangen.

En række projekter omhandlende grafik på glasflader.

Grafikken har indgået i indretningsprojekter, hvor de har spillet en central rolle rummenes udformning.

Wayfinding, rastergrafik som dekorative/abstrakte elementer som også udgør diskretionsfolie.

Produktdesign i eget firma - serie af vægure i forskellige farver.
Under eget firma, har jeg designet og produceret små oplæg af håndfremstillede vægure.

Urene er fræset i birketræ og efterfølgende behandlet med en pigmeneteret linolie. Med denne oliebehandling beholder man træstrukturen men får stadigvæk muligheden for at få en farve på emnet. Behandlingen med linolie giver en superblød og taktil overflade.

Da alle træaftegninger er unikke fremstår hvert ur meget forskelligt.
Jeg havde en lang proces med at udvikle urene, og ikke mindst at finde frem til de rette farver. Jeg kørte derfor ned til Thor Grabow, som er farverekspert og indehaver af Linolie & Pigment i Haderslev.
I fællesskab blandede vi en masse farver og fandt derigennem frem til de helt rigtige.

Vægurene kom i seks forskellige farver og i to forskellige udformninger.

Vægurene blev solgt på designmarkeder og i udvalgte interiørbutikker i København.

Booklet design, under projektet Landbyens Industriminder.

80 sider

120 g. papir

prægning på forsiden

Magazine Design.

Review

Spread

Front page

Årets tema for Arkitekturens Dag 2014 er velfærdsarkitektur og med det som fokus, har vi skabt eventet 'SE OP! - se vores by', som både er titlen og vores budskab.

Vi har sammensat en gåtur igennem København, som leder beskueren rundt til markante bygningsværker som har haft en historisk rolle indenfor velfærd. Eksempler er Overformynderiet, Kvindernes Bygning og Transformatorstation Bremerholm.

Ruten med dybdegående forklaringer samt rutekort, deles ud på Designmuseum Danmark samt Dansk Arkitektur Center, d. 1. oktober 2014.  

'SE OP! - se vores by' havde til formål at skabe opmærksomhed omkring velfærdsarkitektur i København ved at opfordre til at rette blikket op og betragte byens offentlige bygninger.

Projektet henvender sig både til københavnere og besøgende med interesse i kulturarv og arkitektur, og i valget af bygningsværker er forskellige arkitektoniske stilarter og funktioner inden for velfærdsarkitektur repræsenteret.

'SE OP!' er lavet i samarbejde med Camilla Højlund Jensen, Christa Maria Elnegaard og Daniel Siim. 

Forslag til en ny pavillon, et menageri, som rummer en manege i midten med en helt særlig udstilling. 

Udstillingen består af en montre med et vanitas stilleben indeni. Stillebenet består af nogle forskellige objekter, bl.a. forskellige dyrekranier som beskuerne frit kan betragte. Kranierne viser dig en del af et dyr som normalt ikke er synlig, og på denne måde vil selv de mest almindelige husdyr som fx heste og grise virke eksotiske.

De udstillede objekter beskyttes af selve pavillonen der omkrandser den, en abstraktion af tremmer. Du har et begrænset indblik til pavillonens indre. Pavillionen fremstår både massiv men også gennetrængelig. Den ligger placeret på et stort felt, så man nemt kan bevæge sig omkring den og fornemme, at pavillonen ændrer karakter. Står man inde i manegen fornemmer man lyset, der trænger ind gennem lamellerne.

Pavillonen består af 33 cortenstålsplader fæstnet i jorden, der vinklet roterer omkring pavillonens centrum.

Skiltning & Wayfinding.

Jeg har stået i spidsen for en række skiltning- og wayfindingprojekter på KEA.

Det drejer sig om opdateret skiltning på tre adresser, infostandere, samt diverse udendørsskilte og facadeskilte.

Visuel identitet til mit firma Gamme Studio.

Logo, visitkort, promovering-flyers, indpakning samt hele det visuelle univers omkring produkterne.

Konkurrenceforslag til pavillon i Gl. Holtegaards barokhave.
Konkurrencen var den sidste i en trilogi med temaer i følgende rækkefølge: Orangeri, Menageri og Sceneri.

Nedenfor uddrag af tekst fra konkurrenceforslaget.

Afsæt:
Sceneri kan ses som et redskab til at iscenesætte, fortolke og gengive virkelighed.
I pavillonen benytter vi fænomenet camera obscura til at iscenesætte Gl. Holtegaard og barokhaven. ’Obscura’ virker som et filter, derspejler, projicerer og toner dens omgivelser.

Camera obscura er et apparat, der fremkalder et billede af dets omgivelser. Det fungerer ved, at lys kastes igennem et lille hul ind i
et mørkt rum. Lyset, som reflekteres fra engenstand eller et landskab uden for rummet, fremkalder inde i rummet et lysbillede, hvor motivet er vendt på hovedet.

I barokken brugte kunstnere camera obscura som hjælpemiddel, når de skulle male landskaber og portrætter, men det blev også brugt til underholdning.

Pavillonen:
Pavillionen er opbygget som en cylinder og er udstyret med et lyshul mod vest og en stor døråbning mod øst. I rummets midte hænger et lærred i et tyndt tekstil fra loftet. Det er her lysbilledet vises. Døren er monteret med et pinolhængsel, så den kan dreje 360 grader om sin egen akse. Udvendigt er konstruktionen beklædt med skinnende aluminiumsplader som gengiver omgivelserne. Indvendigt ersamtlige flader malet med en ultramarin limfarve, som giver en mat og fløjlsagtig overflade. Når døren er åben opleves farven intens og dyb, men når døren lukkes, omsluttes man af et ulmende mørke.